Lufthavne
Information
Services
Duty Free
Om os
Oplev Grønland: Ruby Rejser åbner døren til den arktiske eventyr
04. May 2026
For andet år i træk tilbyder Ruby Rejser direkte sommerrejser fra Aalborg til Nuuk.
På under fem timer kan du rejse fra Danmark til storslået arktisk natur, farverige byer og oplevelser, du ikke finder andre steder i verden. At alle ruter til Nuuk vender tilbage igen i år, er et tydeligt tegn på den voksende interesse for Grønland som destination.
Photo - Peter Lindstrom , Visit Greenland
Grønland er en destination, der kan opleves på mange måder – og med Ruby Rejser får du friheden til at sammensætte din rejse, så den passer til netop dine ønsker.
Ruby Rejser fortæller:
“Fra begyndelsen, da vi startede med rejser til Grønland, havde vi en klar mission: at skabe kvalitetsrejser til en fair pris, så folk med ethvert budget får mulighed for at opleve fantastiske Grønland.
Og fortsætter…: Derfor tilbyder vi rejser, der spænder fra 6.998, – til 49.998, – pr. person. Fælles for alle rejserne er, at pakkerne inkluderer både fly og indkvartering. Derudover kan gæsten selv sammensætte sit udflugtsprogram, så man kun betaler for de oplevelser, man finder interessante.”
Uanset om du drømmer om eventyr, ro eller kulturelle oplevelser, kan du tilpasse rejsen efter dine behov.
Grønland er ikke bare et sted, du besøger – det er et sted, du mærker.
Her kan du sejle mellem enorme isbjerge, vandre i uberørt natur, opleve stilheden i det arktiske landskab eller møde en kultur tæt forbundet med naturen.
Ruby Rejser siger:
“Ruby Rejser tilbyder rejser til Grønland året rundt. Uanset om man drømmer om at opleve nordlyset danse over himlen fra en hundeslæde eller at se hvaler boltre sig i havet under midnatssolens gyldne skær, har vi en rejse, der matcher ønskerne.”
Uanset årstid byder Grønland på oplevelser, der sætter sig spor.
Photo - Lasse Kyed
Nuuk er en vigtig international indgang til Grønland og et naturligt udgangspunkt for videre rejser i landet.
Udviklingen stopper dog ikke her.
Allerede i april åbnede den nye regionale lufthavn i Qaqortoq, som styrker adgangen til Sydgrønland. Senere på året – i november – åbner den nye internationale lufthavn i Ilulissat, hvilket gør det endnu lettere at opleve de ikoniske isbjerge i Diskobugten.
Hos Ruby Rejser lyder det: “Vi har et stærkt samarbejde med Air Greenland samt en lang række kvalitetshoteller og anerkendte operatører i Grønland.
Og fortsætter…:
Med udgangspunkt i den nye lufthavn i Nuuk kan gæsterne flyve direkte fra Aalborg, Billund eller København til hovedstaden på under 5 timer og begynde deres eventyr. Snart åbner også den nye internationale lufthavn i Ilulissat, hvilket vil give endnu flere rejsemuligheder. Med direkte fly fra Danmark kan man her nå frem til “isbjergenes hovedstad” på under 5 timer – nemt, bekvemt og til rimelige priser.”
Det er en udvikling, der tydeligt viser én ting: interessen for Grønland vokser – og mulighederne bliver flere.
Hos Greenland Airports er vores ambition klar: Vi åbner muligheder.
Når rejseaktører som Ruby Rejser investerer i Grønland, er det med til at styrke turismen og udviklingen i hele landet. Det skaber vækst, flere arbejdspladser og nye muligheder for dem, der arbejder med turisme – fra lokale operatører til hoteller og oplevelsesudbydere.
Sammen er vi med til at åbne Grønland endnu mere – og gøre det muligt for endnu flere at opleve noget helt unikt.
Photo - Julie Skotte, Visit Greenland