Skip to content

United Airlines flyver igen mellem Nuuk og New York

United Airlines flyver igen mellem Nuuk og New York

Fra den 6. juni 2026 genoptager United Airlines sin sommerrute mellem New York (Newark) og Nuuk. Ruten forbinder Grønland og USA med en direkte flyforbindelse i sommerperioden. For andet år i træk opereres ruten, som giver både rejsende fra Grønland og internationale besøgende mulighed for at rejse direkte mellem Nuuk og en af verdens største byer.

05. May 2026

Del artikel

En forbindelse mellem to forskellige verdener

Ruten mellem Nuuk og New York handler ikke kun om transport – men også om at skabe mulighed for at opleve og forstå to meget forskellige steder i verden. 

For rejsende fra Grønland åbner ruten døren til en international storby med et bredt udbud af kultur og oplevelser. For besøgende fra USA giver ruten mulighed for at opleve Grønland på nært hold – og få indblik i en hverdag, der ofte er anderledes end det billede, man møder i medierne.  

Den direkte forbindelse gør det lettere at rejse begge veje og understøtter nysgerrighed,
 indsigt og mødet mellem mennesker. 

 

 

 

United Airlines fortæller om deres kommende rute: 

“United er glade for at vende tilbage til Grønland for anden sommersæson med vores flyvninger mellem Newark/New York og Nuuk. Vi vil tilbyde afgange to gange om ugen med vores Boeing 737 Max 8-fly med 16 premium economy-sæder og 150 economy-sæder.” 

Photo - Aningaaq R. Carlsen, Visit Greenland

Fly hele sommeren

United Airlines opererer ruten to gange om ugen i perioden fra 6. juni til 27. September. 

Flyvningerne opereres med med både premium economy og economy sæder. 

 

 

 

United Airlines fortsætter: 

“Ruten opererer fra Newark/New York om tirsdagen og lørdagen og fra Nuuk om onsdagen og søndagen. United er det eneste flyselskab, der forbinder USA og Grønland direkte, og vi var de første til nogensinde at etablere en direkte forbindelse mellem USA og Nuuk, da vi lancerede ruten sidste år.”  

Photo - Filip Gielda, Visit Greenland

Forbindelser videre ud i Amerika

Via New York (Newark) får rejsende mulighed for at rejse videre til en række destinationer i både Nord- og Sydamerika. 

 

 

 

United Airlines oplyser: 

“Med EWR–GOH-programmet planlagt for denne sommer kan passagerer forbinde videre til over 80 destinationer i Nord- og Sydamerika via vores hub i Newark/New York.”  

 

 

 

Samtidig viser erfaringerne fra sidste år en stabil interesse for ruten. 

 

 

 

United Airlines udtrykker: 

“I den første sæson sidste sommer så vi over 140 unikke rejseruter (O&D’er), der benyttede vores EWR–GOH-rute. Vi transporterede over 6.200 passagerer sidste år.” 
 

Photo: javaistan

Planlæg din rejse

Ruten åbner for rejser mellem Grønland og USA – og for mødernysgerrighed og nye perspektiver, der rækker ud over det, man normalt ser hører. 

Photo: United Airlines