Skip to content

Om os

Greenland Airports – Vi åbner muligheder

Nuuk

20:02

weather-icon

-5 °C

13 km/h

Greenland Airports

I Greenland Airports er vi en stolt og visionær virksomhed med rod i Grønland og et internationalt udsyn.

 

Vi er fundamentet for gode og sikre rejser, og vi arbejder for at gøre verden mere tilgængelig, og skabe grobund for vækst og udvikling i samfundet.

 

Fra sammenlægningen af Mittarfeqarfiit og Kalaallit Airports har vi forenet stærk tradition med et kommercielt udsyn under ét samlet Greenland Airports. Dette partnerskab har ikke alene styrket vores operationelle kapaciteter, men også positioneret os til at navigere en fremtid, hvor vækst, bæredygtighed og kundefokus er integreret i alle aspekter af vores drift.

 

Vi forbinder Grønland både internt og samtidigt med resten af verden, og spiller derfor en afgørende rolle i at opretholde effektive og sikre rejsemuligheder i vores storslåede, men til tider også krævende, arktiske klima.

 

Til dagligt varetager vi den samlede infrastruktur omkring lufttransport og gods på de i alt 13 lufthavne og 46 helikopterpladser, som strækker sig over hele landet, fra Qaanaaq i nord og Nanortalik i syd. Vi er særligt stolte af vores kollegaer, deres kompetencer og deres drift af lufthavnene.

 

Sammen deler vi alle den samme stolthed og store ansvarsfølelse for driften og vores daglige arbejde uanset, hvor vi er placeret i organisationen. Vi er engagerede og dedikerede omkring at skabe de bedste oplevelser for vores kunder og passagerer. Dette sikrer ikke kun vækst i vores samfund og virksomhed men også en bæredygtig fremtid.

 

I øjeblikket er vi i gang med at bygge og idriftsætte to nye internationale lufthavne i Nuuk og Ilulissat samt en ny lufthavn i Qaqortoq, som vil modernisere vores faciliteter og styrke tilgængeligheden til, fra og i Grønland.

 

Velkommen til Greenland Airports – vi er fundamentet for en god og sikker rejse.