Lufthavne
Information
Services
Duty Free
Om os
Status på restriktionerne i Nuuk lufthavn
05. December 2025
Beslutningen er truffet for at imødekomme de udfordringer, som Nuuk Lufthavn har haft med styring af trafikken i luftrummet over lufthavnen. Udfordringer der førte til, at Trafikstyrelsen i september indførte restriktioner, der har begrænset antallet af landinger og afgange i timen. En begrænsning der har haft betydning for både passagertrafik og erhvervsliv.
Valget af TMA-modellen er sket i tæt dialog med Air Greenland og Trafikstyrelsen, og vi er i de afsluttende forhandlinger med Naviair om etablering og drift. Det er vores forventning, at en aftale er på plads inden jul.
En TMA kan beskrives som en “luftrumskasse” over en lufthavn, hvor flyveledere styrer trafikken, inden flyene overdrages til AFIS-tjenesten tættere på selve lufthavnen.
Luftrummet over Nuuk er i dag opdelt i to lag:
Med den nye TMA-løsning bliver dette nederste luftrum – i et defineret område omkring Nuuk – kontrolleret af flyveledere, mens AFIS fortsætter med at guide selve landingen i lufthavnen.
Med denne løsning kan de nuværende restriktioner for Nuuk, der har begrænset antallet af fly i timen, løftes. Det betyder både mere effektiv trafikafvikling og bedre rammer for vækst i passagertrafik og erhvervsliv. Løsningen er et vigtigt skridt mod at fremtidssikre lufttrafikken i Nuuk.
“Vi er meget tilfredse med, at vi nu er tæt på en løsning, der kan løfte de nuværende restriktioner og fremtidssikre lufttrafikken i Nuuk. En TMA-model vil give os den nødvendige kapacitet og sikkerhed til at håndtere den stigende trafik, og vi ser frem til at få aftalen på plads i de kommende uger, hvor vi så vil melde yderligere ud“, siger CEO i Greenland Airports, Jens Lauridsen.
Det er vores forventning, at TMA-løsningen kan være i drift inden sommeren 2026.