Skip to content

Whistleblowerordning

Whistleblowerordning

Hos Greenland Airports prioriterer vi ansvarlighed, integritet og gennemsigtighed i vores daglige arbejde. Vi ønsker at sikre et trygt og professionelt miljø for kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere og opretholde en høj etisk standard i hele vores organisation. For at understøtte dette har vi etableret en whistleblowerordning, der gør det muligt for medarbejdere, kunder, leverandører, eksterne samarbejdspartnere og borgere at indberette alvorlige forhold anonymt.

Hvordan fungerer whistleblowerordningen?

Whistleblowerordningen er etableret i samarbejde med advokatfirmaet Nuna Law, som modtager og behandler indberetninger via whistleblower-portalen.

 

Alle kan benytte ordningen til at indberette alvorlige forhold. Indberetninger behandles fortroligt, og det er muligt at forblive anonym. Nuna Law sikrer, at oplysninger håndteres professionelt og i overensstemmelse med gældende lovgivning. Indberetninger vurderes individuelt, og relevante tiltag iværksættes, hvis det er nødvendigt.

Hvad kan indberettes?

Whistleblowerordningen dækker indberetninger om:

  • Grove fejl, uregelmæssigheder og forsømmelser i Greenland Airports’ sagsbehandling, administration og offentlig service
  • Alvorlige overtrædelser af interne retningslinjer og politikker
  • Rimelig mistanke om alvorlige overtrædelser af lovmæssige forpligtelser

Hvad kan ikke indberettes?

Whistleblowerordningen er ikke beregnet til at håndtere:

  • Personale- og ansættelsesretlige konflikter, medmindre der er tale om grove overtrædelser såsom chikane eller repressalier efter en whistleblowerindberetning
  • Mindre overtrædelser af interne retningslinjer, som ikke har væsentlige konsekvenser
  • Klager over daglig ledelse eller almindelige samarbejdsproblemer, medmindre der foreligger alvorlige forhold
  • Utilfredshed med arbejdsforhold, løn, forfremmelser eller andre HR-relaterede emner
  • Sager, der falder uden for Greenland Airports’ virksomhedsområde

 

For disse typer af sager opfordrer vi til, at de håndteres gennem de eksisterende interne kanaler, såsom nærmeste leder, HR-afdelingen eller tillidsrepræsentanter.

Whistleblowerportalen

Vejledning til brug af ordningen

Whistleblowerordningen er et vigtigt redskab til at sikre, at Greenland Airports fortsat lever op til høje etiske standarder og lovgivningsmæssige forpligtelser. Vi opfordrer alle med kendskab til alvorlige forhold til at benytte ordningen, så vi sammen kan bidrage til en ansvarlig og gennemsigtig virksomhedskultur.

 

Du kan finde vejledninger og guides til whistleblower-ordningen ved at tilgå portalen via Whistleblowerportalen.

 

Vi anbefaler, at du læser og forstår retningslinjer og vejledninger før du rapporterer til whistleblowerordningen.

Whistleblowerportal